Her følger nogle tanker fra andre gode venner

Peter Landaus mindeord ved Hørsholm menigheds møde lørdag den 4. april 2020 (ikke ordret):

Og så har vi en trist meddelelse: I fredags sov vores kære søster Maren Jensen stille ind. På grund af coronakrisen er det ikke muligt at afholde en mindehøjtidelighed nu, men måske senere. Maren havde en stærk tro og et fantastisk humør som smittede af på alle der var sammen med hende. Maren begyndte som pioner i september måned 1971, mens hendes 4 børn gik i skole, så hun nåede 48,5 år i heltidstjenesten. Maren elskede at forkynde om Jehovas rige. Et meget inspirerende eksempel for os andre. Hendes tro på opstandelsen var meget stærk, for eksempel fortalte hun ofte om hvad hun skulle tale med Ole om når hun så ham igen. På samme måde længes vi efter at se både Ole og Maren, og vores andre kære, i opstandelsen. Der ligger en skøn fremtid foran os.