Mor er født i nærheden af Præstø på Sydsjælland. Hendes far, Ole Pedersen, var en såkaldt ’klog mand’ på egnen ligesom hans mor og mormor og andre i slægten. Folk kom langvejs fra for at blive helbredt for alle mulige lidelser ved at tage imod hans råd. Han brugte blandt andet besværgelser som bestod af nogle vers der skulle fremsiges, og nogle mystiske handlinger, så det var ikke bare almindelig lægekundskab han benyttede sig af. Der er blevet skrevet bøger og artikler om ’de kloge folk i Allerslev’. Morfar var i begyndelsen bestemt ikke venligsindet over for far & mors nye standpunkt.

Mor er egentlig født blind, men har ved mange operationer delvis fået synet igen. Blindheden skyldtes en parasit som blev overført da hendes mor rensede harer og andre dyr der skulle spises. Af samme grund var hendes lillebror dårligt seende, og de to kom på en institution for blinde da mor var omkring otte år gammel. Institutionslivet og savnet af familien har sat sit præg på mors indstilling til mange ting. Mor blev vant til at tage tingene som de kom. For eksempel kunne øjenoperationerne være ret ubehagelige .

Mor ville gerne giftes og have børn, og hun lærte både noget om pædagogik og sygepleje for at kunne tage sig godt af sine fremtidige børn. (Se mors egen 'skolehistorie' under "Marens biografi".) Derfor ville hun også gerne giftes med en mand der holdt af børn, og på det punkt var far i hvert fald et godt valg.

Mor havde en ukuelig indstilling til livet. Hun havde for det meste et smittende humør, og hun havde stor omsorg for dem der havde det svært. Der er mange der har oplevet at mor så godt som altid var til rådighed med et lyttende øre og stor hjælpsomhed og gavmildhed. Det gælder især dem der har lært mere om Bibelens trøstende budskab gennem far & mors uselviske åndelige tjeneste.

Mor havde en søster og svoger og et par kusiner som var Jehovas Vidner. En af kusinerne, Inger Dalbo, bekendte sig som en fremtidig del af den himmelske regering der skal regere i tusind år. (Åb. 20:6) Men det var ikke direkte gennem nogen af dem at far og mor lærte mere om de bibelske sandheder. De blev besøgt fra hus til hus i 1958, og de accepterede hurtigt det de lærte, som det der skulle oplyse deres liv. Både far og mor fandt ud af at Bibelen kunne vejlede om den virkelige mening med livet. På det tidspunkt var de engageret i det sociale liv omkring kirken – far var organist – så det var lidt af en omvæltning, og det betød også at de pludselig ikke havde så meget at gøre godt med.

Sandheden fra Bibelen gav virkelig far & mor et stort indhold i livet. De engagerede sig meget, inviterede mange såkaldte heltidstjenere hjem og var selv heltidstjenere i længere perioder. Det har også påvirket os børn som alle har prøvet heltidstjenestens velsignelser. Den start i livet har vi været meget taknemmelige for. Mor selv var faktisk stadig ’pioner’, dog på lempelige vilkår, da hun døde, og havde været det i 48 år.

Mor & far har gennem tiden sørget for at vi børn fik nogle rige åndelige oplevelser. Vi har været til mange stævner på Bornholm og har oplevet flere internationale stævner både i Danmark og udlandet. Vi har også besøgt flere landskontorer og andre særlige steder der havde med vores tro at gøre. Og på næsten alle vores rejser har vi været sammen med andre åndeligsindede mennesker.

Da far døde, var vi ikke i tvivl om mors stærke tro på at hun ville møde ham igen når verdens tilstand var blevet langt bedre på grund af Guds indgriben. Mor fandt sig hurtigt til rette sin nye rolle som enke, og hun fortsatte sin levevis så godt som muligt. Vi troede egentlig at det ville være sådan i et stykke tid, men der gik kun et halvt års tid før mors helbred begyndte at gå stærkt ned ad bakke. Mor var optimist til det sidste, men efter flere hospitalsindlæggelser og nye diagnoser kunne vi godt se at der ikke var meget håb tilbage. Mor sov stille ind mindre end 10 måneder efter far.

Det er ikke kun os børn der ser frem til at møde far & mor igen når opstandelsen finder sted. Far & mor havde rigtig mange gode venner og bekendte, og jeg tror at især dem der har nydt godt af far & mors undervisning og omsorg, længes efter at møde dem lyslevende og raske igen. Og far & mor var ikke det mindste i tvivl om at det virkelig ville ske når den kærlige og retfærdige Guds, Jehovas, tid var inde. (Joh. 5:28)

Dette bibelske håb er en særlig opmuntring i den svære tid vi gennemlever nu, men det indebærer også en forpligtelse til at vi gør vores bedste. (Matt. 24:13) Fars og mors gode egenskaber og indstilling er noget af det vi kan efterligne for at nå de mål vi har sat os. Det er rigtig dejligt at have sine forældre som gode eksempler at se hen til når det gælder en stærk tro og gode kristne egenskaber.

(NB: Dette er et forsøg på at skrive en tale som kunne være holdt hvis der havde været en mindehøjtidelighed for mor i lighed med den vi holdt for far. Indholdet vil muligvis blive redigeret med tiden.)