Når jeg tænker på vores mor, er det første at hun virkelig gjorde sit yderste for at leve sit liv som Jehova ønsker det af os.

 

Mor havde en kreativ åre, som gjorde at hun altid havde projekter og gerne ville have noget i hænderne, det kunne være tegne, male, sy og strikke samt reparere ting på forskellig vis, hun ville altid gerne hjælpe, hvis en eller anden ting skulle laves. Flere kender nok også til hendes og fars lejlighedssange som er blevet til en del i årenes løb.

 

Efter at vores far ikke var mere, tænkte og talte mor selvfølgelig meget på og om ham, og det han gjorde, især med en god åndelig forståelse og de vaner med studium og forberedelse til, samt deltagelse i møderne, som helst skulle holdes fast i. Det første hun gjorde var at læse dagens skriftsted, så der var altid en åndelig tanke at drøfte og arbejde med.

 

Mor var fortsat også meget gæstfri, gavmild og taknemmelig for det der blev gjort for hende; hun nød meget at venner og bekendte kiggede forbi når de havde mulighed for det og at have samling hos sig, der var altid kaffe med kage til eller evt. frokost.

 

Ordene kom let til mor og hun havde en god fornemmelse for når nogen havde et problem som de havde brug for at få luft for og eventuelt løst, så lyttede mor gerne, og rådene var baseret på kærlighed til principperne i Bibelen.

 

Mor værdsatte meget den store åndelige familie, som vi efterkommere også er en del af, og vores ve og vel lå hende meget på sinde, trods den alvorlige og smertefulde sygdom.

 

Vi savner vores far og mor, men er glade for den åndelige arv og håbet om at se dem igen, når Guds tid er inde.

 

Helle