(Jeg burde måske tale bornholmsk nu for at starte i den rigtige stemning, men der er jeg nok lidt ude af træning. Det er fem år siden jeg sidst var på Bornholm.)

Far er født på Bornholm i en lutherskmissionsk familie. Det forklarer sikkert en del af fars interesse for åndelige spørgsmål. Far var nr. 9 af 11 søskende, og den sidste der døde. Fars to helsøstre, Grethe og Ruth, døde rundt regnet ½ og 1 år før ham.

Det var en familie og et miljø hvor man tog sig god tid til at tænke over tingene, og far har altid været eftertænksom og velovervejet i sine beslutninger.

I 12-årsalderen begyndte far at se dårligt, og da han var 24, kom han på Blindeinstituttet på Kastelsvej på Østerbro, hvor fars & mors oldebørn for øvrigt går i skole og børnehave nu. Det var her på Blindeinstituttet at far og mor mødte hinanden.

Far fik en uddannelse som både pianostemmer og organist, og han fik et organistembede i Søllested på Lolland. Det var her far & mor fik besøg af Jehovas Vidner den 1. maj 1958. Det var Knud Storm og Bent Dideriksen der bankede på.

Hele familien begyndte hurtigt at komme til møderne i Nakskov, selv om det var besværligt at komme frem og tilbage. Knuds kone Mary var en stor støtte i den tid. Hun lever faktisk endnu og er på plejehjem i Næstved i en alder af 101 år. (*)

Far & mor havde mange bibelske spørgsmål, som de aldrig havde fået svar på hos præsten, men dem fik de klare svar på af Knud & Mary. De havde mange og lange drøftelser til ud på natten. Far og mor holdt op med at ryge fra den ene dag til den anden, selv om de røg 30-40 cigaretter om dagen.

Far havde længe søgt svar på nogle bestemte spørgsmål, men aldrig fundet noget der tilfredsstillede hans søgen. Han beskriver det som at der faldt en sten fra hans hjerte, eller som om brikkerne endelig faldt på plads, da han fik sandheden forklaret.

Flere andre brødre og søstre i Nakskov var meget hjælpsomme. Far mistede sit embede på grund af sandheden, så vi havde perioder hvor pengene var små.

Senere hørte vi til Maribo menighed, hvor Klaus og jeg havde vores første elevopgaver, så vidt jeg husker. Og derfra flyttede vi til Næstved.

Det var i Næstved vi voksede op og gik i skole, og fra den tid har vi mange gode minder og stadig rigtig gode venner i sandheden. Nogle af dem er her i dag.

Så kom først jeg, så Klaus, på Betel, og far & mor flyttede til Kokkedal, dvs. Hørsholm menighed, og det er her far & mor har hørt til lige siden, i 43 år.

Fars baggrund, hans ’arv’ hvis man kan sige sådan, betød at han tænkte grundigt – mediterede – over de åndelige sandheder og gjorde dem så logiske og enkle for sig selv som muligt. Man kan roligt sige at han hele tiden arbejdede på at have en dyb forståelse og samtidig værdsættelse af de bibelske sandheder.

Denne måde at forstå tingene på har også betydet meget for andre. Far kunne forklare tingene for dem de oplærte i sandheden, og gøre dem tiltalende og naturlige. Far & mor har gennem tiden oplært omkring 20 forkyndere i sandheden.

Fars sans for det naturlige i sandheden har selvfølgelig også smittet af på os børn. Vi har lært at gøre sandheden til vores egen og være glade for at dele den med andre. Far var lidt stolt af at have fået to drenge og to piger, men det han var mest optaget af, var at hele familien var aktive med åndelige gøremål. Det sagde han jævnligt når vi var samlet.

Jeg har spurgt mor om far havde et yndlingsskriftsted eller to. Hun nævnte Mat. 6:33 – om at ’søge Riget først’ – og Joh. 8:32 – om at ’sandheden vil gøre os frie’. Far har levet efter det. For eksempel syntes han at vi ikke behøvede at tjene mere end nødvendigt, så mor kunne gå hjemme hos børnene. Og han var glad for at sandheden havde frigjort familien fra de normer og højtider man nemt kunne være trælbundet af, fra dårligt selskab med mere.

Fars baggrund gjorde også at han havde nogle dybe egenskaber, ’kvaliteter’ som man siger nu om dage. Jeg vil især nævne tre: 1) Han havde en klippefast tro – det tror jeg ikke nogen er i tvivl om. 2) Han havde stor ydmyghed. Vi plejede at sige at han var det mest sagtmodige menneske efter Moses. [Et lille kuriosum her: Fars farfars morfar var efterkommer af de europæiske fyrstehuse via Slesvig. Jeg ved ikke om far var klar over det, og slægtsforskere ville gå meget op i det, men far ville sikkert bare smile overbærende over den oplysning.] 3) Tålmodighed: Far var altid sikker på at man kunne vente på den rigtige løsning på tingene, for eksempel når mor var syg i længere perioder.

De egenskaber – tro, ydmyghed og tålmodighed – er også en åndelig arv for os fire børn.

Og far var kun ’sig selv’ hvis han kunne holde fast i de gode åndelige rutiner. Dagsteksten, bibellæsningen og forberedelsen til møderne betød meget for ham. Det var mest mor der sørgede for det, og de holdt af de stunder.

Da farmor døde, holdt far en tale ved sammenkomsten efter begravelsen hvori han brugte Ord. kap. 31, om ’en duelig hustru’, som udgangspunkt. Nu vil Klaus gøre noget lignende; han har også nogle bibelske tanker om far.

Så jeg giver hermed ordet til Klaus. 

* TILFØJELSE: Mary Storm døde den 18/8 2019.

FORKLARING: "Brødre og søstre" kaldes alle aktive i trossamfundet. "Betel" er landskontoret som lå i Virum 1957 - 1982; det ligger nu i Holbæk og er kontor for Skandinavien.